Forventningsdannelse i dansk økonomi: Sådan bruger du forventninger i planen

Hvad forventningsdannelse er – og hvorfor den ikke kun er tal

Lex – Danmarks nationalleksikon definerer forventningsdannelse som opbygningen af forventninger til forhold, der både kan være økonomiske og ikke-økonomiske. Definitionen er bred. De forventninger, der styrer dine beslutninger, handler ikke kun om renter og priser, men også om forhold, der ikke kan gøres op i kroner og øre.

I planlægningen bør du skelne mellem en prognose og en forventning. En prognose er ét tal for, hvordan noget ventes at udvikle sig. En forventning er det fremtidsbillede, som beslutningstagere – kunder, medarbejdere, leverandører, investorer og du selv – faktisk handler efter. Billedet kan være velbegrundet eller det modsatte, men det får betydning, så snart nogen retter ind efter det.

Forventninger hører derfor med som et selvstændigt input i planen, side om side med historiske tal og prognoser. Spørg fx: Hvad tror vi, at kunderne forventer om priser og leveringstider? Hvad forventer vores bank om renten? Hvad forventer vores medarbejdere om beskæftigelsen i branchen?

De ikke-økonomiske forventninger – til politiske beslutninger, regulering, teknologi og forbrugervaner – kan være svære at sætte tal på. De skal alligevel navngives, fordi de ofte flytter adfærden først.

Danske planlæggere kan navngive forventningerne efter type. Økonomiske forventninger kan følges via Danmarks Statistik og Eurostat, mens ikke-økonomiske forventninger skal skrives frem i ord. Uden navnet bliver de en skjult forudsætning.

Når forventninger bliver selvforstærkende: deflationseksemplet

I januar 2015 gik debatten gennem Europa, efter at Eurostat meldte, at eurozonen var ramt af deflation. »Eurozonens årlige inflation ventes at blive -0,2 pct. i december 2014, et fald på 0,3 pct. siden november,« lød meldingen. Ifølge Danmarks Statistik har Danmark ikke oplevet deflation siden 1953.

Mekanismen er et skoleeksempel på, hvordan forventninger bliver selvforstærkende. Når priserne falder, sparer forbrugerne op og udskyder indkøb i forventning om, at prisfaldene fortsætter. Det giver for stort udbud af varer, yderligere prisfald og faldende indtjening.

Virksomheder lukker, folk bliver arbejdsløse, forbrugsevnen skrumper, og væksten dykker yderligere. Det er en ond cirkel, som Information beskrev den fra Depressionen i 1930'erne.

Den er særligt slem ved store private og offentlige gældsbyrder. Priser, indkomster og skatteprovenuer falder, mens gælden forbliver den samme. Gælden bliver derfor vanskeligere at afdrage.

Ifølge Information skyldtes deflationstallet for eurozonen især de stærkt faldende oliepriser. Den europæiske referenceolie Brent var kortvarigt nede under 50 dollar pr. tønde – en halvering eller mere i forhold til prisen i juni. Statistikken viste en negativ inflation på energipriserne på 6,3 pct. i december, mens priserne for andre varegrupper lå stabilt omkring nul.

Frygten var, at prisfaldene ville brede sig til andre varegrupper og forstærke den onde cirkel. Cheføkonom for Europa i IHS, Howard Archer, vurderede, at »med oliepriser faldende mærkbart til nye lavpunkter og med det underliggende pristryk stadig begrænset som følge af den svage økonomiske aktivitet synes det stadig mere sandsynligt, at eurozonen vil opleve adskillige måneders deflation«. Capital Economics skrev, at »deflationsfasen vil kunne vare længere og folde sig mere skadeligt ud end den kortvarige, fem måneder lange periode i 2009«.

Læren for din planlægning er ikke, at deflation er sandsynlig, men at forventninger om fortsatte prisfald i sig selv kan udskyde efterspørgsel. Antager din plan, at kunderne køber som sædvanligt uanset prisretning, bygger den på en adfærdsantagelse, som bør skrives eksplicit frem og testes, hvis prisbilledet vender.

Navngivne kilder i deflationsbilledet er Eurostat, Danmarks Statistik, Information, IHS og Capital Economics. For dansk planlægning er Danmarks Statistiks oplysning om, at Danmark ikke har oplevet deflation siden 1953, det faste danske pejlemærke.

Konkrete tal at holde øje med er eurozonens årlige inflation på -0,2 pct. i december 2014, energipriserne på -6,3 pct. samme måned og Brent under 50 dollar pr. tønde. Howard Archer i IHS ventede adskillige måneders deflation; Capital Economics ventede en længere og mere skadelig fase end de fem måneder i 2009.

Udbudsledet eller efterspørgselsledet? Forventninger i makroøkonomisk teori

Økonomiske teorier vægter forventningsdannelse forskelligt, og det er ikke en akademisk detalje. Nationaløkonomisk Tidsskrift har beskrevet, hvordan et sigende træk ved generelle økonomiske teorier netop er, hvilken relativ rolle efterspørgselssiden og udbudssiden tillægges. Neoklassisk teori er et af eksemplerne.

Den tradition, man læner sig op ad, er med til at afgøre, om man forventer, at fremgangen starter i efterspørgslen eller i udbuddet. Den er også med til at afgøre, hvor hurtigt forventninger ifølge modellen retter sig ind efter virkeligheden.

Et konkret eksempel på, hvordan forventninger kan modelleres, er artiklen »Et udbudsledet makro-økonomisk system med common-sense forventningsdannelse« af A. Mossin i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Den kombinerer et udbudsledet system med en common-sense-forventningsdannelse.

Som planlægger bør du bemærke, at forventninger ikke er en neutral størrelse, der bare kan læses ud af modeller. Når du overtager en forudsætning fra en analyse, følger der en teori om forventningsdannelse med i købet. Skriv den antagelse ned, så den kan diskuteres – særligt hvis analysen i sin grundopfattelse er udbudsledet eller efterspørgselsledet.

Nationaløkonomisk Tidsskrift og A. Mossins artikel om et udbudsledet makroøkonomisk system med common-sense forventningsdannelse er navngivne danske eksempler på, at forventninger kan modelleres. Når en forudsætning overtages derfra, følger en antagelse om forventningsdannelse med.

Hvor forventninger omsættes: penge-, obligations- og aktiemarkedet

De forventninger, der hurtigst omsættes i tal, findes på de tre markeder, hvor penge og finansiering handles: pengemarkedet, obligationsmarkedet og aktiemarkedet. De er tæt forbundne, men måler forskellige ting. Derfor kan de bruges til at krydstjekke de forudsætninger, en plan hviler på.

Pengemarkedet er der, hvor kortsigtet finansiering og likviditet handles. Her sætter forventninger til centralbankernes politik og den korte rente sig typisk hurtigt. Det er den rente, der ligger tættest på virksomheders og husholdningers kortsigtede finansieringsomkostninger.

Obligationsmarkedet handler om længere finansiering. Her prissættes forventninger til inflation, vækst og risiko over tid i renter og afkast – og dermed i de rentebindings- og finansieringsvalg, en plan kan bygge på. Aktiemarkedet prissætter forventninger til fremtidig indtjening og risiko i virksomhederne.

Fordi de tre markeder afspejler forventninger med forskellig horisont, er det sjældent nok at se på ét af dem. Hvis din plan forudsætter en bestemt finansieringsrente eller et bestemt afkastkrav, bør du kunne pege på, hvilke markedsforventninger forudsætningen stammer fra. Du bør også kunne sige, hvornår de sidst er opdateret.

Danske planlæggere bør navngive de markeder, de følger. De danske eksportmarkeder er et selvstændigt pejlemærke, fordi fremgang her ifølge diskussionsoplægget fra foråret 2016 ventes at bidrage til efterspørgselsfremgangen. Danmarks Statistik og Eurostat er de navngivne kilder til prisudviklingen.

For hvert marked bør du kunne sige, hvornår forventningen sidst er opdateret. På penge-, obligations- og aktiemarkedet kan du krydstjekke antagelser om renter, inflation, indtjening og risiko. Det gælder også de danske eksportmarkeder.

Fra konjunkturvurdering til dine planforudsætninger

Offentlige konjunkturvurderinger samler forventninger til flere størrelser på én gang. I diskussionsoplægget »Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik« fra foråret 2016 hedder det eksempelvis, at »stigende forbrugs- og investeringskvoter samt fremgang på de danske eksportmarkeder ventes at bidrage til efterspørgselsfremgangen«. Det viser, hvordan en vurdering bygger på forventninger til både hjemlig forbrugs- og investeringsadfærd og til udlandets efterspørgsel efter danske varer og tjenester.

En sådan vurdering kan oversættes direkte til eksplicitte antagelser i din plan. Tag udgangspunkt i de størrelser, der faktisk driver din omsætning eller dine omkostninger. Er du afhængig af dansk forbrug, danske investeringer eller eksportmarkederne – eller af flere på én gang?

Skriv for hver af dem ned, hvad du antager om retningen og styrken, og hvem der har dannet forventningen. Arbejd derefter i tre lag: en basisantagelse, en alternativ antagelse for hver af de størrelser, du er mest følsom over for, og en angivelse af, hvad der skal ske i virkeligheden, før du skifter fra den ene til den anden.

Det er særligt vigtigt for antagelser, hvor forventningsdannelsen er svag – fx hvis en fremgang bygger på, at husholdningerne øger forbrugskvoten, samtidig med at de holder igen. Opdater vurderingen, når de offentlige konjunkturvurderinger eller markedsforventningerne ændrer sig. Lad ikke den oprindelige antagelse stå uændret gennem hele planperioden.

Faste danske kilder at holde øje med er Diskussionsoplægget »Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik« for forår 2016 og Danmarks Statistiks opgørelse af deflation siden 1953. Vismændene og Peter Birch Sørensens analyse af dansk økonomi i 00'erne er den navngivne baggrund for overophedningen op til finanskrisen.

Konkrete størrelser i konjunkturvurderingen er forbrugs- og investeringskvoter samt fremgang på de danske eksportmarkeder. Skriv dem ind i basisantagelsen, den alternative antagelse og skiftesignalet.

Faktuelle tal til overvågning af forventninger i dansk økonomi

Forventningsskift og scenarieplanlægning: COVID-19 og finanskrisen

To danske eksempler viser, hvor hurtigt positive forventninger kan vende. I årsrapporten for 2020 konstateres det, at den positive udvikling på aktiemarkederne ved indgangen til året hurtigt blev tilsidesat. Det skete med COVID-19-pandemiens start og udbredelse. Optimismen ved årets begyndelse var altså ikke et varsel om, hvordan året ville gå.

Det andet eksempel ligger længere tilbage og har en anden karakter. Overophedningen af dansk økonomi i årene op til finanskrisen betød ifølge analysen »Vismændene og dansk økonomi i 00'erne« af Peter Birch Sørensen, at Danmark blev særligt hårdt ramt af krisen. Der peges på det hektiske opsving i midten af 00'erne.

Her var det ikke et eksternt chok, der vendte stemningen, men selve den ophedede optimisme, der gjorde den efterfølgende nedtur værre. For planlægningen taler de to eksempler for det samme. En plan bør ikke kun indeholde det forløb, man forventer. Den bør også indeholde mindst et scenario, hvor forventningerne vender, og en beskrivelse af, hvilke dele af planen der holder, og hvilke der falder, hvis det sker.

Lav følsomhedsberegninger på de antagelser, der betyder mest, og aftal internt, hvilke signaler der udløser et scenarieskift – fx en markant ændring i markedsforventningerne eller i de offentlige konjunkturvurderinger. Hvis planen er særligt følsom over for forbrugs- og investeringskvoter eller eksportmarkederne, er det netop dér, følsomhederne bør ligge.

Navngivne danske vendepunkter er årsrapporten for 2020, hvor COVID-19-pandemiens start og udbredelse tilsidesatte den positive udvikling på aktiemarkederne ved indgangen til året. Den anden er Peter Birch Sørensens analyse »Vismændene og dansk økonomi i 00'erne«, hvor overophedningen og det hektiske opsving i midten af 00'erne blev efterfulgt af finanskrisen.

Vigtige hændelser i dansk økonomi med betydning for forventningsdannelse

Sådan bruger du forventninger i planlægningen

Saml arbejdet i fem trin. Først: skeln mellem økonomiske og ikke-økonomiske forventninger. De økonomiske kan du ofte sætte tal på via markeder og konjunkturvurderinger. De ikke-økonomiske – forhold af politisk, regulatorisk, teknologisk eller adfærdsmæssig karakter – skal navngives og vurderes i ord, men de hører med i planen på lige fod, jf. den brede definition af forventningsdannelse.

Dernæst: følg både de offentlige vurderinger og markedsindikatorerne. Konjunkturvurderinger giver dig forventninger til forbrugs- og investeringskvoter og til eksportmarkederne. Penge-, obligations- og aktiemarkedet viser, hvordan forventninger til renter, inflation, indtjening og risiko aktuelt prissættes. De to kilder supplerer hinanden og bør ikke stå alene.

Tredje trin er at definere, hvilke forventninger planen hviler på. Skriv dem ned én for én, med kilde og dato, og markér, hvilke der er økonomiske antagelser, og hvilke der er adfærdsantagelser – fx at kunderne ikke udskyder køb, selv om priserne falder.

Fjerde trin er at opstille alternative scenarier og følsomheder på de antagelser, der vejer tungest. Det er inspireret af, hvordan både COVID-19-nedturen og overophedningen op til finanskrisen viste, at forventninger kan vende hurtigt, og at optimisme kan gøre nedturen hårdere.

Femte trin er at opdatere. Forventningsdannelse er en løbende proces, ikke en engangsøvelse. Når de offentlige vurderinger ændrer sig, når markedsforventningerne bevæger sig, eller når adfærden i din egen efterspørgsel begynder at afvige fra antagelserne, skal planens forudsætninger skrives igennem igen.

På den måde flytter forventninger fra at være en skjult forudsætning til at være et synligt og styrbart input i planlægningen.

Navngivne kilder til at følge forventninger i dansk planlægning er Danmarks Statistik for deflation siden 1953, Eurostat for eurozonens inflation, og Diskussionsoplægget »Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik« for foråret 2016 for forbrugs- og investeringskvoter og de danske eksportmarkeder.

Konkrete tal at holde øje med er eurozonens årlige inflation på -0,2 pct. i december 2014, energipriserne på -6,3 pct. samme måned og Brent under 50 dollar pr. tønde. IHS' Howard Archer ventede adskillige måneders deflation, og Capital Economics ventede en længere og mere skadelig fase end de fem måneder i 2009.

Årsrapporten for 2020 og Peter Birch Sørensens analyse af Vismændene og dansk økonomi i 00'erne beskriver to danske forventningsskift. Brug dem som påmindelse om at opdatere planen, når forventningerne vender.

Nationaløkonomisk Tidsskrift og A. Mossins artikel om et udbudsledet makroøkonomisk system med common-sense forventningsdannelse er et navngivet dansk eksempel på, at forventninger kan modelleres. Skriv derfor den tilhørende forventningsantagelse ned, når du overtager en forudsætning.

Fordeler og ulemper ved at inkludere forventninger i planlægningen