Sådan evaluerer du tidligere prognoser med facit

Hvad betyder det at holde en prognose op mod facit?

En prognose er et skøn for en bestemt variabel i en bestemt periode, fx BNP-vækst, inflation eller offentlig saldo. Facit er den senere opgørelse af samme variabel for samme periode. Evalueringen består i at sammenholde de to tal. Det kræver, at variabel, periode og definitionsgrundlag matcher; ellers måler du ikke prognosens træfsikkerhed.

Definitionsgrundlaget betyder mere, end det lyder. Nationalbanken opgør eksempelvis kerneinflation som inflation ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer, mens den overordnede inflation indeholder energi og påvirkes af afgiftsændringer. En prognose for kerneinflation skal derfor måles mod et facit for kerneinflation, ikke mod samlet inflation. Samme logik gælder offentlige finanser: Faktisk saldo og strukturel saldo er forskellige størrelser. Finansministeriet skønner over begge, og strukturel saldo er renset for konjunkturer.

Prognose og facit kommer typisk fra forskellige kilder. Økonomisk Redegørelse indeholder regeringens prognose for dansk økonomi og udkommer tre gange årligt. Finansministeriets skøn over offentlige finanser og strukturelle niveauer for bl.a. beskæftigelse, aktivitet og offentlig saldo tager afsæt i Økonomiministeriets konjunkturprognoser. Nationalbanken offentliggør makroøkonomiske prognoser og sin vurdering af finansiel stabilitet i analyseserien, og Danmarks Statistik stiller et dashboard med udvalgte indikatorer til rådighed, der samlet giver overblik over dansk økonomi.

Fordele og ulemper ved at evaluere prognoser med facit

Find den oprindelige prognose og det rette facit

Brug den prognose, der blev offentliggjort, før perioden begyndte – ikke den seneste version. Publikationer midt i eller efter perioden indeholder allerede data fra perioden og er ikke et rent eks-ante-skøn. AE's analyse af offentlige finanser bruger dette greb: Prognoserne for faktisk og strukturel saldo hentes ved indgangen til finansåret, dvs. i Økonomisk Redegørelse fra december inden det kommende finansårs begyndelse.

I praksis er decemberudgaven af Økonomisk Redegørelse den relevante, når finansåret endnu ikke er begyndt; redegørelsen udkommer tre gange årligt. Ældre udgaver kan mangle online: I AE's analyse måtte økonomiske redegørelser fra 2000'erne skaffes gennem Folketingets Bibliotek. Bygger du selv en serie, bør du notere udgave og publikationsdato for hvert skøn, du lægger ind, så det senere kan dokumenteres, at skønnet er eks-ante.

Facit hentes i den løbende statistik. Danmarks Statistik leverer indikatorer for dansk økonomi, og Nationalbankens analyser indeholder bankens prognose for dansk økonomi samt vurdering af finansiel stabilitet. Vælg ét facitgrundlag og hold fast i det gennem hele serien; skifter du opgørelsesgrundlag undervejs, måler du metodeændringer i stedet for udsving i prognosetræfsikkerhed.

Opgør fejlskønnet år for år

Årets fejlskøn er facit minus prognose med fortegn. Positivt fortegn betyder, at facit blev højere end skønnet; negativt fortegn betyder det modsatte. Opgør afvigelsen i både niveau (mia. kr.) og pct. af BNP, så år med forskelligt BNP-niveau kan sammenlignes direkte.

AE's analyse viser metoden konkret: Hver søjle i figuren er fejlskønnet i det enkelte finansår. I perioden 2002-2023 blev den faktiske offentlige saldo i gennemsnit undervurderet med 1,8 pct. af BNP, svarende til 53 mia. kr. om året med nutidens BNP. Det akkumulerede fejlskøn for hele perioden er 1.049 mia. kr. Skønnet for den årlige strukturelle saldo blev i gennemsnit opjusteret med 0,7 pct. af BNP, svarende til 20 mia. kr. om året.

De to opgørelser besvarer forskellige spørgsmål. Gennemsnittet viser den typiske fejl pr. år; summen viser, hvor meget fejlene flytter sig over hele perioden. Det akkumulerede fejlskøn på 1.049 mia. kr. over 2002-2023 fremkommer ved at lægge de enkelte års fejlskøn sammen. Det siger noget andet end gennemsnittet på 53 mia. kr. om året: hvor meget den samlede vurdering af de offentlige finanser har ligget ved siden af.

Gennemsnitlig fejlskøn for offentlig saldo (2002–2023)

Samlet fejlskøn over 2002–2023

Skeln mellem tilfældige fejl og systematisk skævhed

Enkelte års fejlskøn afgør ikke, om prognoserne er skæve. Fejlskøn kan opstå naturligt i sammenhængende perioder med høj- eller lavkonjunktur, fordi både skøn og facit bevæger sig med konjunkturen. Skal du teste for bias, må du se på retningen over en længere periode, der med rimelighed kan betragtes som konjunkturneutral.

AE ser på 2002-2023, en periode som Økonomiministeriet samlet vurderer er konjunkturneutral. Inden for den ramme bliver retningen fortolkelig: Den offentlige saldo blev i gennemsnit undervurderet med 1,8 pct. af BNP, 53 mia. kr. om året, dvs. skønnene var systematisk for pessimistiske. Den strukturelle saldo blev i gennemsnit opjusteret med 0,7 pct. af BNP, 20 mia. kr. om året.

Konsekvensen er praktisk snarere end statistisk. Hvis det systematisk undervurderes, hvor mange penge der politisk kan disponeres over, kan det begrænse politikernes handlerum. Derfor er forskellen mellem tilfældige fejl og en ensidig skævhed den centrale test – ikke størrelsen af det enkelte års fejlskøn.

Prognoseevaluering: 2002–2023 – konjunkturneutral periode

Tag højde for usikkerhed, konjunkturer og datarevideringer

Et fejlskøn er ikke i sig selv et tegn på en dårlig prognose. Nationalbanken beskriver i marts 2026 udsigterne for dansk økonomi som forbundet med betydelig og vedvarende usikkerhed knyttet til bl.a. geopolitiske spændinger, krigen i Mellemøsten og handelskonflikter. Krigen ventes at løfte inflationen herhjemme i år, bl.a. via højere energipriser, mens den underliggende prisudvikling på lidt længere sigt fortsat vurderes at være lav og stabil. Samtidig står global økonomi over for en vækstafmatning, og fortsat tilbageholdenhed hos de danske husholdninger dæmper fremgangen i den private indenlandske efterspørgsel.

Den slags ændringer flytter facit, uden at skønnet var dårligt lavet. AE formulerer pointen generelt: Økonomien kan overraske i både positiv og negativ retning, og prognoser rammer sjældent helt præcist. Når du evaluerer, bør du derfor skelne mellem, om afvigelsen opstod, fordi en ny begivenhed indtraf, og om den lå i skønnet fra starten.

Facit er heller ikke en fast størrelse. Data revideres, og ændret opgørelsesmetode kan flytte niveauet. En praktisk fremgangsmåde er at holde prognosen op mod to facit: det første offentliggjorte tal for perioden og det seneste. Forskellen mellem de to opgør er datarevideringer og metodeændringer – ikke prognosefejl – og bør holdes uden for bias-opgørelsen.

Sammenlign på tværs af kilder og lav en fast evalueringsrutine

En fast rutine kan være: 1) Fastlæg variabel, definition og periode. 2) Hent skønnet fra den publikation, der udkom, før perioden begyndte, og notér udgaven. 3) Hent facit på samme opgørelsesgrundlag. 4) Beregn afvigelsen med fortegn i niveau og i pct. af BNP. 5) Læg fejlskønnene sammen, og beregn gennemsnittet for perioden. 6) Opdel på variable – fx faktisk og strukturel saldo, BNP, inflation – og på år. 7) Vurder træfsikkerhed (den numeriske fejl) og bias (den gennemsnitlige retning) separat. 8) Skriv antagelserne ned, fx forudsætninger om konjunkturer, energipriser og handel, som skønnet byggede på.

Sammenlign kun med prognoser, der dækker samme variabel og periode. Finansministeriets prognoseevaluering peger på, at nøjagtigheden i Økonomisk Redegørelses skøn ligger i den bedre ende sammenlignet med andre institutioner. Til sammenligningen kan du bruge Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres tre gange årligt, Nationalbankens analyser med prognose for dansk økonomi samt AE's prognoser – fx forventningen fra august 2026 om BNP-vækst på 4,2 pct. i 2026 efter 3,9 pct. i 2024 og 3,5 pct. i 2025. Forskelle i definitioner og perioder skal normaliseres, før tallene stilles side om side.

Rutinen giver to adskilte konklusioner: hvor stort fejlskønnet typisk er, og om det peger i samme retning. En institution kan ramme forholdsvis tæt på i det enkelte år og alligevel have systematisk skævhed, hvis afvigelserne overvejende har samme fortegn. Det er det fund, der er relevant for den, der skal disponere efter prognoserne.

Sammenligning af prognoser for dansk økonomi (august 2026)