Hvordan bruger du Nationalbankens prognoser i din planlægning?

Nationalbankens prognoser: hvad de er, og hvornår de kommer

»Udsigter for dansk økonomi« er Nationalbankens faste analyse af dansk økonomi. Den udkommer to gange om året; på Nationalbankens side finder du både de seneste og tidligere prognoser. Hent den nyeste og den forrige, så du ser, hvordan vurderingerne ændrer sig. Seneste offentliggørelse er fra 26. marts 2026 og hedder »Robust dansk økonomi i et usikkert globalt landskab«; den forrige er fra 24. september 2025 og hedder »Svagere verdenshandel dæmper væksten i Danmark«.

På samme side findes »Bag om prognosen«. Læs den sammen med selve prognosen. Sæt de to årlige offentliggørelser i kalenderen, og udskift tallene i planen, når den nye prognose kommer. Driver du virksomhed eller lægger husholdningsbudget, kan prognosen bruges som overordnet ramme og suppleres med dine egne data.

Nationalbankens prognoseudgivelser: seneste og kommende

Læs hovedtallene: vækst, inflation og beskæftigelse

I prognosen fra 19. marts 2025 ventede Nationalbanken en BNP-vækst på 3,6 pct. i år, 2,3 pct. i 2026 og 2,0 pct. i 2027. Inflationen (HICP) i Danmark blev ventet til 2,0 pct. i år og 1,7 pct. i både 2026 og 2027. Prognosen pegede på pæn vækst, fortsat høj beskæftigelse og lav, stabil inflation. BNP-vækst dækker samlet aktivitet, HICP prisstigninger og beskæftigelse arbejdsmarkedet; brug dem som tre separate input.

Se på sammensætningen bag hovedtallet. Nationalbanken fremhævede, at den relativt høje vækst på 3,6 pct. bl.a. kom fra dansk produktion i udlandet og genåbningen af Tyra-feltet. Uden de to faktorer vurderede Nationalbanken, at dansk økonomi ville vokse 1,4 pct. i år – altså væksten uden bidragene fra dansk produktion i udlandet og Tyra-genåbningen. For beskæftigelsen kan formuleringen om fortsat høj beskæftigelse og en neutral konjunktursituation bruges til at vurdere rekrutterings- og lønbudgetter.

BNP-vækst i Danmark, prognose (pct.)

Inflation (HICP) i Danmark, prognose (pct.)

BNP-vækst 2025: samlet vs. uden særlige bidrag (pct.)

Omsæt inflationsprognosen til dit budget

Inflation viser, hvor meget forbrugerpriserne er steget. Nationalbanken illustrerer det sådan: Ved 5 pct. inflation skal du betale 105 kr. for de samme varer og tjenester, som kostede 100 kr. året før. Ved høj inflation bliver pengene mindre værd, fordi du kan købe mindre for dem. Høj inflation følges ofte af mere svingende inflation, og når fremtidens priser er sværere at forudse, bliver det sværere for borgere og virksomheder at træffe økonomiske beslutninger.

Omsæt Nationalbankens inflationsforventning til dine egne budgetposter. Prognosen angiver inflation som HICP; Danmarks Statistik offentliggør hver måned forbrugerprisindekset, der belyser prisudviklingen for varer og tjenester i husholdningernes forbrug på dansk område. Indekset sammenligner den procentvise ændring med samme måned et år tidligere og bygger på ca. 25.000 priser fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner. Vægtene følger den gennemsnitlige danskers forbrug, så din varekurv kan være anderledes. Indekset viser den gennemsnitlige prisstigning og kan stige, selv om nogle priser falder. Løft derfor ikke hele budgettet med én prognose; gennemgå de poster, hvor din kurv afviger, og følg de månedlige tal for at se, om de faktiske priser følger prognosen.

Renter og finansiering: fra officielle rentesatser til dine låneomkostninger

Nationalbanken fastsætter renten på de låne- og placeringsmuligheder, den stiller til rådighed for penge- og realkreditinstitutter – de pengepolitiske instrumenter. På siden for officielle rentesatser finder du de aktuelle satser og kan hente historiske satser i Statistikbanken eller via XML. De historiske serier omfatter bl.a. indskudsbevisrente, foliorente, diskontosats, udlånsrente og renteudviklingen. Se dem for at få retning og historik, før du lægger en finansieringsplan.

Sammenhængen til dine låneomkostninger går gennem de almindelige banker. Renten er centralbankernes vigtigste redskab til at påvirke inflationen: De kan ændre den rente, som almindelige banker betaler for at have penge stående i centralbanken, og det smitter af på andre renter. Når renten sættes op, bliver det dyrere at låne til fx forbrug. Danmark og Nationalbanken har søgt stabil inflation via fastkurspolitikken over for euroen; derfor bør du følge Nationalbankens rentesatser sammen med de renter, der påvirker dine lån. Lav en rentefølsomhedsberegning: test budget og likviditet ved en højere rente, og noter hvilke lån der er mest følsomme over for ændringer i de officielle rentesatser.

Planlæg med usikkerhed: scenarier frem for enkeltpunkter

Nationalbankens prognoser indeholder risikoomtale, som kan bruges til scenarier. Hvis globale handelskonflikter eller implementeringen af toldbarrierer eskalerer, kan det få stor betydning for verdenshandlen. Nationalbankens analyser peger på, at øget fragmentering af verdensøkonomien eller et kraftigt fald i verdenshandelen kan give lavere vækst og højere priser – både herhjemme og globalt. Samtidig står Danmark og Europa over for en markant forøgelse af forsvarsudgifterne, hvilket kan øge kapacitetspresset i økonomien.

Omsæt risikoomtalen til mindst to scenarier: et hvor verdenshandelen svækkes med lavere vækst og højere priser, og et hvor kapacitetspresset stiger. Nationalbanken skriver, at hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det tilsvarende, og at Danmark på daværende tidspunkt blev vurderet at være i en neutral konjunktursituation.

To scenarier fra Nationalbankens risikoomtale

Opfølgning: hold planen opdateret

Mellem prognoserne kan du justere antagelserne med de løbende data, du følger i afsnittene ovenfor. Gem en dateret version af planen, så du kan se, hvad der ændrede sig, og hvorfor.

Tjekliste: Sådan bruger du Nationalbankens prognoser i planlægningen