Sådan læser du forbrugertillid og virksomhedstillid i Danmark

Forbrugertillid: Hvad indikatoren måler

Forbrugertilliden i Danmark opgør Danmarks Statistik ud fra danskernes svar på spørgsmål om den økonomiske situation. Skalaen går fra -100 til 100, hvor 100 er højst tillid. Et negativt tal viser, at de pessimistiske svar vejer tungest – ikke at tilliden har nået en absolut bund, men at flere ser negativt end positivt på økonomien. Et tal som -18,7 er derfor et niveau på skalaen, ikke en procentdel eller en nedre grænse for tilliden.

Læs både niveau og månedens bevægelse

Se både niveauet og ændringen måned for måned. Ifølge Danmarks Statistik var forbrugertillidsindikatoren i september minus 18,7, en lille tilbagegang fra minus 17,2 måneden før. Det er en svag forværring, men niveauet er fortsat negativt. Danske Bank pegede i juni 2024 på en stigning fra -6,5 til -4,4 – en forbedring, men stadig et negativt tal. Et enkelt månedstal er ikke en trend. Sammenlign derfor flere måneder, og se om bevægelsen fortsætter i samme retning, før du konkluderer, at stemningen vender.

Forbrugertillid i Danmark: Månedlig udvikling (2024–2026)

• Juni 2024 — -4.4

Se på delspørgsmålene – ikke kun hovedtallet

Forbrugertilliden bygger på flere delspørgsmål, bl.a. om Danmarks økonomiske situation om et år. Hovedtallet kan derfor skjule forskelle mellem befolkningsgrupper. I en analyse fra november 2024 fandt Finans Danmark, at pensionistpar igen havde den laveste forbrugertillid og særligt lav tillid til Danmarks økonomiske situation om et år. Læs derfor også underindikatorerne og se, hvilke grupper der svarer. Ellers kan du overse, at fx pensionister og andre grupper trækker i en anden retning end gennemsnittet.

Forbrugertillid efter befolkningsgrupper – Finans Danmark (november 2024)

Virksomhedstillid: Danskernes tillid til virksomheders datahåndtering

I denne artikel betyder virksomhedstillid danskernes tillid til virksomheders datahåndtering. Det er ikke det samme som erhvervstillid, der bygger på virksomhedernes egne forventninger til økonomien.

Virksomhedstillid belyses især gennem danskernes syn på virksomheders brug af personlige data. I en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik blandt 3.937 repræsentativt udvalgte personer mellem 15 og 89 år svarede 63 pct., at de har fravalgt tjenester eller hjemmesider, fordi de var bekymrede for virksomhedens brug af deres data. 33 pct. er villige til at betale for en tjeneste eller et produkt, hvis virksomheden indsamler mindre information om dem. 79 pct. er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt, at virksomheden tydeligt fortæller dem, hvis den tjener penge på at indsamle og bruge personlige data om dem, fx ved målrettede annoncer eller anbefalinger. Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Mette Lindstrøm Lage siger: »Jeg hæfter mig ved, at 63% siger, at de fravælger tjenester eller hjemmesider, hvis de er bekymret for databrugen. For virksomheder, der lever af digitale tjenester, tænker jeg, at det er vigtig viden at have.« Tallene viser både holdning og adfærd: mange fravælger aktivt, nogle vil betale for mindre dataindsamling, og de fleste vil have tydelig besked, hvis der tjenes penge på deres data.

Holdning til virksomheders datahåndtering – Digitaliseringsstyrelsen & Danmarks Statistik (2024)

Kobl tillidstal med faktisk forbrug

Forbrugertillid er en forventningsindikator: den måler danskernes syn på økonomien, ikke hvad de faktisk køber. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser derimod, hvad danske husstande bruger penge på – fx restaurantbesøg, alkohol, transport og bolig. Der kan derfor være forskel på et lavt tillidstal og det faktiske forbrug her og nu. Lav forbrugertillid behøver ikke betyde, at forbruget falder med det samme; husstande kan have faste udgifter, indkomstforhold eller opsparing, som holder forbruget oppe i en periode. Brug tillidstallet som signal om forventninger og Forbrugsundersøgelsen som billede af den faktiske adfærd.

Typiske fælder, når du læser tillidstal

Et enkelt tillidstal er sjældent nok. Undersøgelserne bygger på stikprøver: dataetikundersøgelsen omfattede 3.937 personer, og et andet udvalg kan give et lidt andet resultat. Forbrugertilliden svinger måned for måned, og en enkelt opgørelse kan være påvirket af midlertidige begivenheder. Grupper kan desuden svare meget forskelligt, som pensionistparrene i Finans Danmarks analyse. En undersøgelse om dataetik er heller ikke det samme som det gængse erhvervstillidsmål, der bygger på virksomhedernes egne forventninger; den siger noget om synet på datahåndtering, ikke om virksomhedernes forventninger til økonomien. Læs derfor altid kilde, periode og den præcise spørgsmålsformulering, før du sammenligner tal.

Sådan bruger du tallene i praksis

Find den seneste opgørelse for forbrugertillid hos Danmarks Statistik, tallene fra dataetikundersøgelsen fra Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik og Forbrugsundersøgelsens tal for husstandenes faktiske forbrug. Sammenlign samme periode på tværs af kilder, og husk at de belyser forskellige ting: forventninger, holdning til datahåndtering og faktisk forbrug.