Hvilke danske forventningsundersøgelser findes der?

Kort svar: Ingen egentlige forventningsundersøgelser i kilderne

Det korte svar er ikke, at der ingen findes. Den samlede liste over navngivne danske forventningsundersøgelser er Nationalbankens forventningsundersøgelse og SMVdanmarks konjunkturbarometer; dertil kommer Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator og erhvervstillidsindikator.

Nationalbankens forventningsundersøgelse er månedlig og dækker indkomst, inflation, renter, forbrug, boligpriser og beskæftigelse. Fra oktober 2024 sendes invitationsbrevet via Digital Post til 6.000 tilfældigt udvalgte personer hver måned; deltagelse er frivillig. Den findes på Nationalbankens hjemmeside.

Danmarks Statistik offentliggør en forbrugertillidsindikator, der opgøres i nettotal. I januar 2023 var nettotallet minus 26,1 mod minus 28,9 i december 2022; målingen gennemføres i de første to uger af januar.

SMVdanmarks konjunkturbarometer er månedligt og opgør en erhvervstillidsindikator for SMV'er og store virksomheder. I september 2026 var den 99,2 for SMV'er og 101,8 for store virksomheder. Det findes på SMVdanmark.dk under Analyser og opdeler tilliden på brancher.

Danmarks Statistik offentliggør desuden en samlet erhvervstillidsindikator. SMVdanmark følger Danmarks Statistiks beregningsmetode, men opgørelsen kan afvige.

En forventningsundersøgelse er spørgeskemaet. En indikator som forbrugertillidsindikatoren eller erhvervstillidsindikatoren er en afledt opgørelse af svarene.

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, Danmarks Statistiks it-anvendelse, CfL's lederundersøgelse og Digitaliseringsstyrelsens borgerundersøgelse er ikke forventningsundersøgelser. De spørger til aktuel brug, aktuel tilstand eller aktuelle handlinger.

Andre offentlige analyser og evalueringer er ikke nødvendigvis forventningsundersøgelser. Det afgørende er, om de bygger på fremadrettede spørgeskemaer.

Kendetegnene er fremadrettede spørgsmål, en klar tidshorisont, gentagen kadence og rapportering i nettal. Det afgør sagen, ikke udgiverens navn eller analysens titel.

Tallene dækker forskellige perioder. Forbrugertilliden er fra januar 2023, mens SMVdanmarks indikator er fra september 2026.

Dansk Erhverv: Virksomheders brug af internt og offentligt data

Dansk Erhvervs analyse fra april 2024 »Kun 2 ud af 5 virksomheder bruger offentligt data« kortlægger medlemsvirksomheders brug af internt og offentligt data. Mere end 4 ud af 5 bruger internt data i dag, mens kun 2 ud af 5 bruger data fra offentlige kilder.

Blandt databrugende virksomheder henter 83 pct. data fra interne kilder, og 42 pct. bruger offentlige kilder som Danmarks Statistik og CVR. Større virksomheder inddrager flere datakilder end mindre.

Alle databrugende virksomheder med mere end 250 medarbejdere henter data fra interne kilder, og 57 pct. henter også fra offentlige kilder. Blandt virksomheder med 0-9 medarbejdere bruger 70 pct. interne data, mens kun 32 pct. henter offentlige data.

IT og tele, rådgivning samt sundhed, velfærd og civilsamfund ligger over gennemsnittet for brug af både internt og offentligt data. Turisme, kultur og oplevelse, transport og detailhandel ligger under gennemsnittet for begge datatyper. Sundhed, velfærd og civilsamfund er den branche, hvor flest virksomheder bruger offentligt data.

En tidligere Dansk Erhverv-undersøgelse viser, at 37 pct. af iværksættere mener, at øget tilgængelighed af offentlige data kan gøre deres virksomheder mere innovative. En OECD-undersøgelse fra 2019 placerer Danmark som nr. 27 ud af 32 lande i at åbne og nyttegøre offentlige data, mens FN i 2018 udnævnte Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering.

Spørgsmålene handler om virksomhedernes brug af data her og nu. Der spørges ikke fremadrettet til produktion, beskæftigelse eller priser, og resultaterne opgøres som andele — ikke som nettal.

Nationalbankens forventningsundersøgelse er en forventningsundersøgelse og dækker borgernes forventninger til indkomst, inflation, renter, forbrug, boligpriser og beskæftigelse. Dansk Erhvervs analyse spørger derimod til virksomheders databrug her og nu.

SMVdanmarks konjunkturbarometer er en anden dansk forventningsundersøgelse. Dansk Erhvervs analyse er ikke en forventningsundersøgelse.

Brug af offentlige data blandt danske virksomheder (2024)

Danmarks Statistik: It-anvendelse i virksomheder

Danmarks Statistik har statistikken »It-anvendelse i virksomheder«, der er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelsen og anvendelsen af it.

Det er en statistik om faktisk anvendelse i en given periode, ikke et spørgsmål om forventninger til fremtiden. På dokumentationssiden findes et afsnit om support til indberetning via en supportformular.

Oplysninger om population, it-indikatorer, referenceperiode og indberetningsfrister findes i den fulde statistikdokumentation hos Danmarks Statistik. Den årlige kadence gør tallene sammenlignelige over tid.

Da spørgsmålene gælder den faktiske anvendelse og ikke den ventede udvikling, leverer statistikken ikke nettal for virksomhedernes forventninger. Danmarks Statistik offentliggør en samlet erhvervstillidsindikator.

SMVdanmarks konjunkturbarometer følger virksomheder månedligt og opgør en erhvervstillidsindikator for SMV'er og store virksomheder. Danmarks Statistik offentliggør en forbrugertillidsindikator, der opgøres i nettotal.

I januar 2023 var nettotallet minus 26,1 mod minus 28,9 i december 2022. Målingen gennemføres i de første to uger af januar.

Det var tredje måned i træk med fremgang, efter at indikatoren i oktober 2022 nåede et historisk lavpunkt på minus 37. I januar 2022 lå forbrugertilliden på minus 1,5.

Dansk Industri har kommenteret målingen. Vicedirektør Morten Granzau sagde, at det er positivt, at forbrugertillidsindikatoren går frem for tredje måned i træk, men at DI samlet venter en nedgang i privatforbruget i 2023. Det er en faglig vurdering, ikke en forventningsundersøgelse.

CfL: Lederes mentale sundhed

CfL gennemfører undersøgelser af danske lederes aktuelle mentale sundhed. De belyser, hvad der begejstrer og belaster lederne, og hvad de savner i deres arbejdsliv.

I en kronik skriver CfLs direktør Anja Neiiendam, at lederjobbet både er attraktivt og belastende. For de fleste fungerer dobbeltheden glimrende, men for 35 pct. tipper balancen.

Undersøgelsen måler lederes aktuelle tilstand og oplevelse, ikke deres forventninger til fremtidig udvikling. Nationalbankens forventningsundersøgelse måler derimod borgernes forventninger til indkomst, inflation, renter, forbrug, boligpriser og beskæftigelse.

SMVdanmarks konjunkturbarometer er en anden dansk forventningsundersøgelse. CfL-undersøgelsen er ikke en forventningsundersøgelse.

Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik: Borgeres syn på databrug

Undersøgelsen blev offentliggjort 4. oktober 2024 og er foretaget af Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik. Den bygger på besvarelser fra 3.937 repræsentativt udvalgte personer i den danske befolkning mellem 15 og 89 år.

63 pct. af danskerne har fravalgt tjenester eller hjemmesider, fordi de var bekymrede for virksomhedens brug af deres data. 33 pct. — 3 ud af 10 — vil betale for en tjeneste eller et produkt, hvis virksomheden dermed indsamler mindre information om dem.

79 pct. — 8 ud af 10 — er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt, at virksomheden tydeligt fortæller dem, hvis den tjener penge på at indsamle og bruge personlige data om dem. Det gælder fx ved målrettede annoncer eller anbefalinger.

Mette Lindstrøm Lage, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, siger: »Jeg hæfter mig ved, at 63% siger, at de fravælger tjenester eller hjemmesider, hvis de er bekymret for databrugen. For virksomheder, der lever af digitale tjenester, tænker jeg, at det er vigtig viden at have.«

Undersøgelsens resultater beskrives sådan, at virksomhedernes datahåndtering ikke kun handler om at overholde lovgivning, men også om at vinde kundernes tillid. Det sker ved at vise og oplyse om, at deres data anvendes på en etisk og ansvarlig måde.

Borgerne svarer om egne handlinger og om betalingsvillighed. De bliver ikke spurgt om, hvordan de venter, at forbruget, beskæftigelsen eller priserne udvikler sig, og tallene rapporteres ikke som nettal.

Nationalbankens forventningsundersøgelse spørger også borgere, men om forventninger til økonomien, ikke om virksomheders databrug. Resultaterne indgår som supplement til Nationalbankens øvrige data. Danmarks Statistik offentliggør en forbrugertillidsindikator, der opgøres i nettotal.

Vurderinger af konjunktur og usikkerhed

Nogle økonomiske vurderinger beskriver konjunktursituationen og usikkerheden fremadrettet. De bygger på data og beregninger, ikke på et spørgeskema til husholdninger eller virksomheder.

En faglig vurdering er ikke en spørgeskemaundersøgelse, hvor husholdninger eller virksomheder angiver egne forventninger. Forskellen er praktisk: En vurdering bygger på data og beregninger og kan ændre sig, når forudsætningerne ændres.

En forventningsundersøgelse rapporterer derimod, hvad et repræsentativt udvalg af respondenter selv har svaret om den fremtidige udvikling. Den kan læses som et selvstændigt signal om stemningen blandt de adspurgte.

Vurderingen giver derfor ingen nettal for, hvad virksomheder eller forbrugere selv venter. Den fremadrettede usikkerhed beskrives med ord og beregninger, ikke med andelen af positive svar minus andelen af negative.

Danmarks Statistik offentliggør en forbrugertillidsindikator, der opgøres i nettotal, fx minus 26,1 i januar 2023. Det er en anden opgørelsesform end en faglig vurdering af konjunktur og usikkerhed.

Dansk Industri vurderede i januar 2023, at økonomien ville gå i bakgear i 2023, og at forbrugerforventningerne ville holde sig lave i lang tid. Vicedirektør Morten Granzau kaldte fremgangen i forbrugertillidsindikatoren positiv, men understregede, at tallene fortsat var langt nede i den negative ende. Det er en faglig vurdering, ikke en forventningsundersøgelse.

Andre danske undersøgelser og evalueringer

Offentlige analyser, anbefalingsoplæg og evalueringer er ikke nødvendigvis forventningsundersøgelser. Det afgørende er, om de indsamler og rapporterer respondenters forventninger til en fremtidig udvikling.

En evaluering af en indsats måler typisk, hvordan en indsats virker, ikke hvilke forventninger respondenterne har til fremtiden. Sådanne oplæg og evalueringer indsamler eller rapporterer ikke nødvendigvis virksomheders eller borgeres forventninger.

Skal man finde de egentlige danske forventningsundersøgelser, er det kendetegnene — fremadrettede spørgsmål, en klar tidshorisont, gentagen kadence og rapportering i nettal — man skal lede efter. Udgiverens navn eller analysens titel afgør ikke sagen.

Hvis en analyse ikke spørger virksomheder eller borgere om den fremtidige udvikling i produktion, beskæftigelse eller priser, og ikke opgør svar som nettal, kan den ikke bruges som forventningsindikator. Det gælder uanset, hvem der står bag.

SMVdanmarks konjunkturbarometer opgøres månedligt med en erhvervstillidsindikator for både SMV'er og store virksomheder. Danmarks Statistik offentliggør en samlet erhvervstillidsindikator. SMVdanmark følger Danmarks Statistiks beregningsmetode, men opgørelsen kan afvige.

Danmarks Statistik standardiserer på 1998–2024, mens SMVdanmark standardiserer på 2015–2024. Det påvirker, hvor kraftigt delindikatorerne slår igennem.

SMVdanmarks konjunkturbarometer findes på SMVdanmark.dk under Analyser og opdeler tilliden på brancher. I september 2026 var erhvervstillidsindikatoren 99,2 for SMV'er og 101,8 for store virksomheder. For SMV'erne var det et fald fra 99,9 i august, mens tilliden hos de store virksomheder steg fra 100,5.

I industrien faldt SMV-tilliden fra 94,1 i august til 93,6 i september, mens store virksomheder steg fra 83,8 til 87,4. I servicebranchen faldt SMV-tilliden fra 100,4 til 98,8; store virksomheder fra 109,0 til 108,6.

I bygge- og anlægsbranchen var SMV-tilliden uændret på 95,9, mens store virksomheder steg fra 84,6 til 87,1. I detailhandlen steg SMV-tilliden fra 111,0 til 112,2 og store virksomheder fra 110,8 til 112,9.

Aarhus 2017 har fået udviklet et konjunkturbarometer for de kreative erhverv i Region Midtjylland. Det er baseret på data fra Danmarks Statistik. Undersøgelserne af konjunkturerne udarbejdes også i de øvrige EU-lande, og resultaterne kan derfor sammenlignes på tværs.

Metodenotat og data for Aarhus 2017-konjunkturbarometret findes hos Aarhus 2017. Den generelle metode, data og dokumentation findes hos Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik har gemt programmeringssløjfen, så andre kan få en særkørsel på Aarhus 2017s definition af de kreative erhverv. Forskere kan få adgang til data på mikroplan.

Aarhus 2017-konjunkturbarometret er baseret på data fra Danmarks Statistik. Det fremgår ikke, at det bygger på fremadrettede spørgeskemaer. Det er derfor ikke ført op som en navngivet forventningsundersøgelse i listen.

Nationalbankens forventningsundersøgelse er navngivet og gentages månedligt. Den dækker indkomst, inflation, renter, forbrug, boligpriser og beskæftigelse.

Danmarks Statistik offentliggør en forbrugertillidsindikator, der opgøres i nettotal. Danmarks Statistik offentliggør desuden en samlet erhvervstillidsindikator.

Dansk Industri optræder som kommentator, ikke som udgiver af en dansk forventningsundersøgelse. Dansk Erhvervs analyse handler om databrug, ikke om forventninger.