Hvilke danske forventningsundersøgelser findes der?

Kort svar: Ingen egentlige forventningsundersøgelser i kilderne

Ingen af kilderne bag denne artikel er egentlige forventningsundersøgelser. De består af en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv om virksomheders databrug, Danmarks Statistiks statistik om it-anvendelse i virksomheder, CfLs undersøgelse af danske lederes mentale sundhed, en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik blandt 3.937 borgere om brug af personoplysninger, Dansk Økonomi forår 2026 samt to danske analyser (Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger og evalueringen af navigatorprojekterne). Ingen af dem spørger virksomheder eller forbrugere, hvordan de venter, at fx produktion, beskæftigelse eller priser vil udvikle sig fremover, og ingen rapporterer resultater som nettotal.

Om en dansk undersøgelse faktisk er en forventningsundersøgelse, afgøres af fire forhold: om der indsamles svar fra virksomheder eller forbrugere via spørgeskema; om spørgsmålene er formuleret fremadrettet, typisk med en horisont på nogle måneder eller et år; om resultaterne rapporteres som andele eller nettal (andelen med positive svar minus andelen med negative); og om undersøgelsen gentages med fast kadence, så tallene kan sammenlignes over tid. En enkeltstående medlemsundersøgelse eller faglig vurdering opfylder ikke kriterierne, selv om den handler om økonomi.

Dansk Erhverv: Virksomheders brug af internt og offentligt data

Dansk Erhvervs analyse fra april 2024 kortlægger, hvor mange medlemsvirksomheder der bruger internt og offentligt data. Overordnet bruger mere end 4 ud af 5 medlemsvirksomheder internt data i dag, mens kun 2 ud af 5 bruger data fra offentlige kilder. Blandt virksomheder, der bruger data i dag, henter 83 pct. data fra interne datakilder, og 42 pct. bruger data fra offentlige kilder som Danmarks Statistik og CVR.

Brugen varierer med virksomhedsstørrelse. Alle databrugende virksomheder med mere end 250 medarbejdere henter data fra interne kilder, og 57 pct. henter også fra offentlige kilder. Blandt virksomheder med 0-9 medarbejdere bruger 70 pct. interne data, mens kun 32 pct. henter offentlige data. Større virksomheder inddrager altså flere datakilder end mindre.

Brancherne fordeler sig forskelligt. IT og tele, rådgivning samt sundhed, velfærd og civilsamfund ligger over gennemsnittet for brug af både internt og offentligt data. Turisme, kultur og oplevelse, transport og detailhandel ligger under gennemsnittet for begge datatyper. Sundhed, velfærd og civilsamfund er den branche, hvor flest virksomheder bruger offentligt data.

Analysen indeholder også baggrundsoplysninger fra andre kilder. En tidligere Dansk Erhverv-undersøgelse viser, at 37 pct. af iværksættere mener, at øget tilgængelighed af offentlige data kan gøre deres virksomheder mere innovative. En OECD-undersøgelse fra 2019 placerer Danmark som nr. 27 ud af 32 lande i at åbne og nyttegøre offentlige data, mens FN i 2018 udnævnte Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering.

Brug af internt og offentligt data i danske virksomheder efter størrelse

Brancher med højeste brug af offentlige data (Dansk Erhverv, 2024)

Danmarks Statistik: It-anvendelse i virksomheder

Danmarks Statistik har statistikken »It-anvendelse i virksomheder«, der beskrives som en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelsen og anvendelsen af it.

Det er en statistik om faktisk anvendelse i en given periode, ikke et spørgsmål til virksomhederne om deres forventninger til fremtiden. Den citerede dokumentationsside indeholder i det citerede uddrag kun oplysninger om support til indberetning via en supportformular. Oplysninger om population, hvilke it-indikatorer der indgår, referenceperiode og indberetningsfrister fremgår ikke af uddraget her og skal findes i den fulde statistikdokumentation hos Danmarks Statistik.

CfL: Lederes mentale sundhed

CfL gennemfører undersøgelser af danske lederes aktuelle mentale sundhed. De belyser, hvad der begejstrer og belaster lederne, og hvad de savner i deres arbejdsliv.

I en kronik skriver CfLs direktør Anja Neiiendam, at lederjobbet både er attraktivt og belastende. For de fleste fungerer dobbeltheden glimrende, men for 35 pct. tipper balancen. Undersøgelsen måler dermed lederes aktuelle tilstand og oplevelse, ikke deres forventninger til fremtidig udvikling.

Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik: Borgeres syn på databrug

Undersøgelsen blev offentliggjort 4. oktober 2024 og er foretaget af Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik. Den bygger på besvarelser fra 3.937 repræsentativt udvalgte personer i den danske befolkning mellem 15 og 89 år.

Tre hovedtal går igen: 63 pct. af danskerne har fravalgt tjenester eller hjemmesider, fordi de var bekymrede for virksomhedens brug af deres data. 33 pct. — 3 ud af 10 — vil betale for en tjeneste eller et produkt, hvis virksomheden dermed indsamler mindre information om dem. 79 pct. — 8 ud af 10 — er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt, at virksomheden tydeligt fortæller dem, hvis den tjener penge på at indsamle og bruge personlige data om dem, fx ved målrettede annoncer eller anbefalinger.

Mette Lindstrøm Lage, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, siger: »Jeg hæfter mig ved, at 63% siger, at de fravælger tjenester eller hjemmesider, hvis de er bekymret for databrugen. For virksomheder, der lever af digitale tjenester, tænker jeg, at det er vigtig viden at have.« Undersøgelsens resultater beskrives sådan, at virksomhedernes datahåndtering ikke kun handler om at overholde lovgivning, men også om at vinde kundernes tillid ved at vise og oplyse om, at deres data anvendes på en etisk og ansvarlig måde.

Borgeres holdning til databrug – nøgletal fra Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik (2024)

Dansk Økonomi: Vurdering af konjunktur og usikkerhed

Diskussionsoplægget til Dansk Økonomi, forår 2026, er dateret 26. maj 2026 og vurderer, at dansk økonomi er i en afdæmpet højkonjunktur, og at udviklingen de kommende år er forbundet med betydelig usikkerhed. Kapitel II, »Konjunktur og offentlige finanser«, er dateret 2. april 2026 og handler om konjunktur og offentlige finanser; heri hedder det blandt andet, at de danske offentlige finanser var sunde.

Det er en faglig vurdering af konjunktursituationen og de offentlige finanser, ikke en spørgeskemaundersøgelse, hvor husholdninger eller virksomheder angiver egne forventninger. Forskellen er praktisk: En vurdering bygger på data og beregninger og kan ændre sig, når forudsætningerne ændres. En forventningsundersøgelse rapporterer derimod, hvad et repræsentativt udvalg af respondenter selv har svaret om den fremtidige udvikling, og kan læses som et selvstændigt signal om stemningen blandt de adspurgte.

Andre danske undersøgelser og evalueringer

»Anbefalinger fra Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger« er et anbefalingsoplæg. I det citerede materiale konstateres det, at den positive udvikling afspejler erhvervsmæssige styrkepositioner inden for lægemiddelområdet, medicoområdet og hjælpemiddelområdet.

»Evaluering af navigatorprojekterne« er dateret 13. juni 2018 og omfatter fire projekter, der skulle afprøve et korps af frivillige navigatorer. Det er en programevaluering af en indsats, ikke en måling af respondenters forventninger.

Fælles for begge er, at de hverken indsamler eller rapporterer virksomheders eller borgeres forventninger til en fremtidig udvikling. Skal man finde de egentlige danske forventningsundersøgelser, er det derfor kendetegnene — fremadrettede spørgsmål, en klar tidshorisont, gentagen kadence og rapportering i nettal — man skal lede efter, ikke udgiverens navn eller analysens titel.